Hvad skal vi gøre, når vores barn/teen-ager gør oprør?

Hvad vil det sige at gøre oprør over for sine forældre eller omgivelser?
En af definitionerne på ’Oprør’ har betydningen at behandle nogen med kulde, ligegyldighed og uhøflighed.
Oprør betyder også, at man ubøjeligt modsætter sig autoritet, og autoriteter har en grundlæggende ret til at tvinge nogen til at adlyde.

Når man ser et barn komme hen til sin mor, sin lærer eller komme hjem og behandle sine forældre med kulde, så vil jeg senere komme ind på, hvad det fortæller os.

’Kulde’ er ligesom at man holder sig tilbage fra at noget vedkommer en. Ligesom en mangel på kærlighed. Man er ligeglad.

’Ligegyldighed’ betyder at man bliver behandlet, som om man var en stol eller et bord eller hvad som helst andet i verden. Man er da ligeglad.

Uhøflighed betyder en opførsel, der er på grænsen til flabethed, eller det har den hensigt at gøre en anden bange.
Der er ikke noget værre for forældre end at deres børn, ligegyldigt hvilken alder de har, behandler dem med kulde, ligegyldighed eller uhøflighed, fordi de ved lige der, at de har mistet kontakten.

Hvordan skabes et barn, der gør oprør?

Jeg vil fortsætte løbende at definere nogle af nøgleordene.
Det kedelige er, at børn for det meste bliver behandlet på en måde, når de begynder at gøre oprør.
De bliver behandlet med vrede, trusler og der bliver hakket på dem.
Vrede afspejler en harmdirrende følelse. Vrede betyder også, at hævnen kan komme om ikke længe.
Så når man er vred på nogen, eller de er vrede på en, så ved man, at der venter en mulig tilbagebetaling.

Vrede er et forsøg på at kontrollere personen, ved at man lader ham vide, at noget dårligt vil ske i fremtiden.
Udtrykte trusler betyder ligeledes, at hans fremtid også er i fare. Dette gør både nutid og fremtid utryg.
Dette er også en metode til negativt at kontrollere en person på: ”Hvis ikke du gør sådan eller sådan, vil sådan eller sådan ske for dig.

Hvad man end siger, er det et forsøg på at true hans fremtid, og få kontrol over ham på denne måde.
Tvang, udøvelse af tvang og magt er for at få en person til at gøre noget, samtidig med at de modsætter sig os.
Således har vi trusler, tvang, vrede og at man hakker på personen.
At ’hakke på’ er, at man konstant irriterer en person med en slags kommunikation, med den hensigt at få vedkommende til at gøre det man ønsker. Noget som den anden person ikke ønsker at høre eller opleve.

Så når børn og unge bliver håndteret med trusler, tvang og vrede, som i dag er en almindelig løsning, når de kommer hjem og er ligeglade, kolde og uhøflige, så bliver de mere ligeglade, mere kolde og mere uhøflige.
Så hvis vores barn/teenager behandler os koldt, ligegyldigt og uhøfligt, så ved man at 90 % af tiden, har vi behandlet ham koldt, ligegyldigt og uhøfligt.

Så hvis vi har et oprørsk barn i vores familie eller i vores område, er jeg ked at måtte sige, at det er vores egen skyld.
Hvorfor er det rigtigt at behandle et barn på denne måde, for det må jo være rigtigt ikke? Det er rigtigt, for det var den måde, vi selv blev behandlet på. Den måde hvorpå vi blev talt til.
Med andre ord ligger årsagen til problemer med børn hos forældrene eller de andre voksne, at de behandler dem, som de selv blev behandlet. Det gives videre fra generation til generation.

Kærlighed og tolerance er den bedste terapi, et barn kan få.

I Applied Scholastics, hvor pædagogikken er udviklet af L. Ron Hubbard vægter vi særligt løsninger, der handler om, hvordan vi kan forbedre den måde, vi omgås børn på.
Fra dårlig kontrol skal vi over til god, positiv kontrol. At etablere et samarbejde med et barn. ’Sam’ betyder ’med’; at han arbejder med  dig; i samme retning. Vi prøver at skabe samarbejdsvillighed. Ikke føjelige og adlydende børn.

I den vestlige verden er selvdeterminisme blevet en mental sygdom. Egen vilje er en mental sygdom. Hvis man har et selvdetermineret, udadvendt barn med en fri vilje, så fylder vi ham bare med piller. Så skal han nokblive rettet af og holde sin kæft.
Når vi gør noget mod et barn, bør vi stoppe op og kigge på, om vi ville ha’ at dette skete mod os selv.

’Kærlighed og tolerance er den bedste terapi, et barn kan få’, har Hubbard udtalt.

’Kærlighed’ hvad vil det sige? Kærlighed er evnen til ikke at formindske ens holden af og bevare denne følelse under alle omstændigheder.

’Tolerance’ er evnen til ikke at vise misbilligelse og uenighed til en anden person. Det kan være et blik, en kropsbevægelse. Der er mange måder at vise misbilligelse på.

’Terapi’ betyder, den måde du behandler en anden person på, der kurerer fysiske og mentale problemer.

Så kærlighed og tolerance er den bedste terapi et barn kan få og en god stabil forælder/voksen.
’Stabil’ betyder fast, bestemt, uden vaklen, en man vedvarende kan regne med.
Så det, vi snakker om her, er, at man ikke går rundt og udviser over for børn, at man er uenig, misbilligende og ikke kan lide dem, fordi de gør noget, man ikke bryder dig om. Fordi dette er en negativ  kontrolmekanisme.

Man tænker måske ”Jamen hvordan får jeg dem ellers til at makke ret ?”

Man snakker med barnet. Man konsulterer ham.
’Konsultere’ betyder at man sætter sig ned sammen med ham. At man spørger om hans mening.
Man spørger ham om, hvad han er enig i. Man finder ud af, hvad han ønsker, og man finder ud af, hvad hans løsninger er.
Med andre ord er dette en venskabelig samtale. Man lader ham færdiggøre, hvad han vil sige. Man lytter til ham. Man lader ham hjælpe med at løse problemet. Og man gør det trygt for ham at sige hvad som helst. Også ting man ikke bryder sig om at høre.

Hvad betyder ordet ’tryg’?
’Tryg’ betyder i sikkerhed for trusler, fare eller fortræd. At man kan stole på os.
Så hvad mener vi med at gøre det trygt ?
Hensigten er, at man er en god ven af barnet. Og en virkelig ven er en som vi alle ved, vi kan fortælle alt, uden at den anden bliver sur på os.
Vi gør det trygt ved at lytte. Ikke ved at udtrykke eller udvise nogen form for bebrejdelse eller belæring. Børn ved meget tidligt, hvad der er rigtigt eller forkert.
Vi gør det trygt for barnet, ved at lade ham vide at vores respons vil være, at vi lytter til ham, at vi tilkendegiver, at vi har hørt, hvad han siger. Ikke andet.

Hvis vi udviser nogen form for vrede eller uenighed, så vil han ikke tale til os.
Jamen det tager tid, tænker man måske. Det tager tid at sætte sig ned og snakke om tingene. Det er rigtigt. Men hvad med at slukke for fjernsynet og omprioritere familiens anliggender?

Lad os gøre livet og tilværelsen lettere for alle ved at vise kærlighed, tålmodighed og tolerance.

Hanne Hemmingsholt
Pæd. konsulent
Applied Scholastics